50 millioner af den danske finanslov til Færøerne

De to færøske folketingsmedlemmer har forhandlet sig til næsten 50 millioner kroner på den danske finanslov.

Den danske finanslov for 2021 er kommet på plads, og traditionen tro falder nogle af pengene til Færøerne og Grønland.

I fællesskab har de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer forhandlet sig frem til, at 26,8 millioner kroner bliver afsat til en filmspulje. Formålet er at give støtte til dokumentarfilm om rigsfællesskabet, som kan øge om kendskabet til Færøerne, Grønland og Danmark.

Den anden fælles aftale indebærer, at to millioner kroner bliver afsat til en færøsk-grønlandsk ordbog. En grønlandsk – færøsk ordbog er udkommet, og nu skal de to millioner kroner benyttes til at lave projektet færdigt.

– Sambandspartiet glædes over dette initiativ, som vil betyde, at de sproglige grænsehindringer mellem Grønland og Færøerne blive mindre, siger Edmund Joensen.

Fængsel og sygetransport
Edmund Joensen har fået 600.000 til en ny bus til det færøske patienthotel i København. Dertil bliver der afsat 1,5 million til at kriminalforsorgen på Færøerne.

Pengene skal bruges til at undersøge, hvordan de fysiske rammer kan forbedres, og det er tiltrængt.

– Kriminalforsorgen har længe ønsket sige bedre forhold, og fordi kriminalforsorgen er et statsanliggende, må pengene komme fra Danmark. Jeg håber, at det medfører at færinger får lige gode fængselsvilkår, som de har i Danmark, og som de har fået i Grønland med et nyt fængsel, siger Edmund Joensen.

Nye kulturhuse
Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne, har skaffet 18,2 millioner til to kulturhuse.

11 millioner går til at sætte “Pakhus 18” på Tvøroyri, som ligger på den sydligste ø, i oprindelig stand.

Pakhuset var en oprindeligt en den af den kongelige monopolhandel, og meningen er bygningen skal fortælle den lokale historie, færøsk historie og danne ramme om kulturarrangementer. Byrådet på Tvøroyri støtter også projektet.

– Der er ikke nogen tvivl om, at det kan blive en stor mulighed for turismeindustrien, siger Sjúrður Skaale.

6 millioner tildeles et nyt projekt på øen Vágar, hvor lufthavnen ligger. Pengene skal bruges til et nyt fiskerimuseum og kulturhus.

Farligt vejr og hashhunde
De to grønlandske folketingsmedlemmer, Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), har også forhandlet sig til individuelle ønsker. Her er nogle af resultaterne.

Siumut har forhandlet om:

* 4,4 mio. kr. til Patienthjemmet, der skal øremærkes til blandt andet aktiviteter for beboerne.
* 1,5 mio. kr. til Det Grønlandske Huse, der skal analysere, hvordan de kan skaffe grønlandske studerende kollegieværelser.
* 1,2 mio. kr. skal bruges til at analysere de grønlandske børns trivsel i Danmark efter en tvangsfjernelse.
* 1 mio. kr. til at undersøge de grønlandske anstaltsbetjentes mulighed for at uddanne sig på deres sprog.
* 3,5 mio. kr. til forskning. Det grønlandske forskningsråd skal råde over midler og ansøgere.
* 4 mio. kr. til DMI’s udvikling af varslingssystem for farligt vejr f.eks. sneskred.

IA har nævner:

* 12 mio. kr. til udbredelse af viden omkring børns rettigheder. Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder får midlerne.
* 2 mio. kr. til grønlandsk-færøsk ordbog.
* 3,9 mio. kr. til bekæmpelse af hashproblemer i anstalterne. Hashhunde skal trænes.

Tredjebehandlingen af finanslovforslaget foregår tirsdag 22. december. 

Facebooktwitter

Facebook kommentarer