Danmark venter på Færøerne om tilladelse til opstilling af militær radar

Forsvarsforligskredsen på Christiansborg har afsat 390 millioner til en varslingsradar på Færøerne. Flere færøske partier kritiserer fremgangsmåden, fordi Færøerne ikke har taget stilling til radararen endnu.

Det har gået hurtigt med at få en aftale i forsvarsforligskredsen om en Arktis-kapacitetspakke. Forhandlingerne begyndte i januar, og torsdag (11. februar) kunne forsvarsministeren og forsvarsforligskredsen præsentere indholdet af aftalen på Kastellet i København.

Med færøske øjne har var der ikke nogen overraskelse, at en varslingsradar var med på listen over materiel i pakken. Radaren koster knap 400 mio. kr., og der skal bruges 1,5 milliard i alt i Arktis.

– Sikkerheden i Arktis og i Nordatlanten er udfordret, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (S) på pressemødet.

Varslingsradaren på Færøerne bliver sat op efter ønske fra NATO, som ønsker at holde øje med, om russiske kampfly flyver i færøsk luftrum.

Overraskede partier

Selv om det ikke er nogen overraskelse, at en færøsk radar er med i planerne, så er det kommet bag på flere af partierne i lagtinget, at Danmark allerede nu melder ud om planerne.

Oppositionspartierne Tjóðveldi, Framsókn og Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne har været ude at kritisere Danmark udmelding. De føler sig ikke nok orienteret om sagen.

Formanden for Tjóðveldi, Høgni Hoydal, mener dertil, at Danmark bruger Færøerne som en handelsvare. Det bør være Færøerne, som forhandler med NATO om en mulig militær radar.

Også blandt koalitionspartierne er der kritik af udmeldingen fra forsvarsministeren og forsvarsforligskredsen.

– At det kommer frem i medierne, at der skal være et pressemøde i Danmark om at sætte en radar op på Færøerne – det er ildevarslende, siger Annika Olsen, lagtingsmedlem for Fólkaflokkurin. Hun lægger vægt på, at afgørelsen ligger på Færøerne.

Illustrativ oversigt over kapaciteter i pakken. Kilde: Forsvarsministeriet

Ingen radar uden Færøerne

Danmark kan i princippet opsætte en radar på Færøerne uden at spørge de færøske myndigheder, men fra dansk side vil man ikke gøre det.

På pressemødet gjorde Trine Bramsen klart, at der bliver ikke opstillet en radar på Færøerne uden færøsk accept.

– Hvis Færøerne ender med at sige nej, så respekterer vi selvfølgelig det, erklærede Trine Bramsen.

Flere af forsvarsordførerne støttede også forsvarsministeren i det udsagn.

– Vi gennemfører ikke det her, hvis der ikke er opbakning til det på Færøerne, sagde forsvarsordfører for Venstre, Lars Christian Lilleholt.

Spørgsmålet er, om den danske udmelding lægger et pres på Færøerne, når sagen endnu ikke er behandlet på Færøerne, og om det ikke havde været bedre at melde ud, når man havde en samlet løsning med Færøerne.

– Det er en svær proces, når man skal have så mange parter med på en og samme tid. Hvis vi skulle have det her sat i spil, og det er vigtigt vi har kapaciteterne klar, så er vi blevet nødt til at indgå denne her aftale, svarede Trine Bramsen.

Oversigt over kapaciteter og initiativer i Arktis-kapacitetspakken. Tabel: Forsvarsministeriet

Lagtinget holdt udenfor

Trine Bramsen har haft kontakter med landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana om sagen. Forsvarsministeren afviser, at hun har fået et tilsagn fra landsstyret om at bygge en radar.

Jenis av Rana siger til Kringvarp Føroya, at han først for nylig har fået alle dokumenter i sagen og en officiel henvendelse.

Flere partier har kritiseret landsstyremanden for ikke at orientere om sagen i udenrigsudvalget, da det er lagtinget, som skal tage den endelige stilling.

Landsstyremanden svarer, at ifølge den færøske styrelseslov har han ikke haft mulighed for at komme i udenrigsudvalget før nu, hvor der er noget konkret på bordet.

Jenis av Rana siger, at nu skal sagen drøftes i landsstyret og lagtinget, og han forventer, at inden februar er omme kommer Færøerne med en udmelding om man vil forhandle om en radar.  

Her kan du læse aftalen i forsvarsforligskredsen.

Facebooktwitter

Facebook kommentarer