Færøsk toppolitiker melder sig som vaccineskeptiker

Den færøske landsstyremand i udenrigsanliggender, Jenis av Rana, som også er læge, vil ikke vaccineres for corona. Det sender et uheldigt signal til befolkningen, siger lagmanden Bárður á Steig Nielsen.

Det vækker stor opsigt på Færøerne, at landsstyremand Jenis av Rana, som er formand for kristelige Miðflokkurin (Centrumpartiet), har sagt til internetmediet Vp.fo, at han ikke vil vaccineres, fordi han er bange for om der kan være bivirkninger på længere sigt. Han vil dog ikke udelukke, at han kan blive vaccineret, når han kender bivirkningerne bedre.

Færøerne har indtil nu kun modtaget vaccinen fra Pfizer.

Dermed går landsstyremanden imod anbefalinger fra det landsstyre, som han er en del af. Vaccinen bliver brugt som et våben for at opnå flokimmunitet i samfundet.

– Vi kender alt for lidt til langtidsbivirkningerne fra de vacciner, som er på markedet. Vi har set flere eksempler på, hvor usikkert det hele er, fordi flere lande er allerede stoppet med at bruge bestemte vacciner, siger Jenis av Rana til Vp.fo.

En personlig beslutning

Jenis av Rana også til vp.fo, at ikke har nogen kommentar til, om det er forkert af landsstyret at anbefale vaccination. Jenis av Rana vil heller ikke komme med råd til, hvad folk skal gøre.

– Folk må selv om, hvad de gør, og jeg respekterer deres valg, siger Jenis av Rana.

Det er ikke første gang at Jenis av Rana er skeptisk overfor vacciner. For nogle år siden sagde han offentligt som læge, at folk burde ikke blive vaccineret mod influenzaen H1N1, skriver Vp.fo.

En sølvpapirshat

Oppositionspartiet Javnaðarflokkurin langer kraftigt ud efter landsstyremanden. Partiformand Aksel V. Johannessen, der er tidligere lagmand, siger, at hvis det var sket i et andet nordisk land, så ville vedkommende blive sat af posten omgående.

Han mener også, at det Jenis av Rana saboterer landsstyrets planer om at åbne samfundet igen.

Aksel V. Johannesens partifælle, folketingsmedlem Sjúrður Skaale går længere i sin kritik og kalder Jenis av Rana en sølvpapirshat.

Sagen tages op i landsstyret

Lagmanden Bárður á Steig Nielsen fra Sambandspartiet er i disse dage i Reykjavik og repræsentere Færøerne ved Arktisk Råd. Han siger til Kringvarp Føroya, at vaccinen, som Færøerne bruger er den bedste indtil nu.

Lagmanden kalder sagen for uheldig.

– At der er forskellige holdninger mellem landsstyrefolk er ikke noget nyt, men selvfølgelig er det forstyrrende, at et landsstyremedlem kommer offentligt ud med sin holdning. Vi vil tage sagen op, og det skal ikke ske igen, siger Bárður á Steig Nielsen til Kringvarp Føroya.

Facebooktwitter

Facebook kommentarer