Færøerne og Danmark underskriver aftale om opstilling av varslingsradar

Torsdag indgik Færøerne og Danmark en aftale om, at en NATO-radar kan opstilles på Færøerne.

Jenis av Rana, landsstyremand for udenrigsanliggender, og forsvarsminister Morten Bødskov satte signaturer på aftalen i regeringsbygningerne i Tórshavn.

Det vigtigt, fordi vi kan forvente øget militær aktivitet i Nordatlanten, siger forsvarsminister Morten Bødskov.

Radaren skal stå på fjeldet Sornfelli. Den skal overvåge flytrafikken og har en rækkevidde på 400 kilometer. Varslingsradaren lukker et hul i NATOs kæder af radarer mellem Island og Storbritannien.

– Vi ser ind i en tid nu, hvor russisk fremfærd vil blive mere aggressiv. Derfor er det vigtigt, at vi i rigsfællesskabet tager hånd om det og sørger for at fylde hullerne i vores overvågningsområder ud. Det gør vi nu med en meget stor investering i denne radar. Jeg er utrolig glad for, at der er lykkedes at lave denne aftale, siger Morten Bødskov.

Der er afsat 390 mio. kr. til radaren i „Arktis Kapacitetspakke“ fra 2021. Etableringen af radaren vil blive drøftet på regelmæssige møder mellem Landsstyret og Forsvarsministeriet, oplyser Morten Bødskov.

Oppositionsparti sikrer flertal
Aftalen er et forståelsespapir, og landstyremanden i udenrigsanliggender har brugt mere end et år på at få opbakning til den.

Opbakningen kom ikke på plads før aftenen før underskrivelsen.

Lagtingets udenrigsudvalg behandlede spørgsmålet, og der var ikke enighed i udvalget om at tilslutte sig aftalen.

Koalitionspartiet Folkeflokkens medlemmer anbefalede, at landsstyremanden ventede med at underskrive aftalen, fordi man mener, at Færøerne ikke får nok til gengæld. Partiet ønsker en bedre handelsaftale med EU, hvis man siger ja til en radar.

Oppositionspartiet Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne) støttede til gengæld aftalen, og så var der et flertal.

– Vi kunne godt sætte partipolitik foran indhold, men dette handler om vores sikkerhed og sikkerheden for vores allierede, erklærer tidligere langmand Aksel V. Johannesen, formand for Javnaðarflokkurin.

Færøsk adgang til data fra radaren
Det fremgår af forståelsespapiret, at færøske virksomheder får mulighed for at byde på opgaver i forbindelse med af bygning radaren.

Desuden kan Vágar Lufthavn og Vørn (fiskeriinspektionen) få data fra radaren.

Færøske myndigheder kan også anskaffe systemer, som kan tage imod de data, og færinger skal også kunne få til oplæring i at behandle data fra radaren.

For landsstyremanden er noget andet dog det vigtigste.

– Det vi får er tryghed, siger Jenis av Rana.

Facebooktwitter

Facebook kommentarer