Færøerne ruller fiskerireform tilbage

Landsstyret på Færøerne er i gang med store ændringer i fiskerireformen. Tidligere landsstyremand for fiskerianliggender, Høgni Hoydal, Tjóðveldi, siger, at hele reformen, som han satte i værk, rulles tilbage.

Folkeflokken gik til valg på at lave store ændringer i fiskerireformen, og det ser nu ud til at lykkes.

Efter valget 1. september dannede Folkeflokken koalition sammen med Sambandspartiet og Midterpartiet med 17 mandater, som er det mindste flertal i lagtinget.

De tre partier er allerede nu klar med en lovgivning, som skal ændre fiskerireformen. Der er især på seks områder, at det nye lovforslag adskiller sig fra det den gældende lovgivning:

-Kvoteauktion bliver afskaffet.

-Udviklingskvoter bliver afskaffet.

-Rettighederne til fiskerilicens bliver ændret fra 8 til 12 år.

-Licensen bliver tilknyttet skibet, og en uudnyttet licens falder ikke tilbage til landet (landsstyret).

-Udlændinge skal kunne have ejerskab.

-Der skal være fuld omsættelighed i fiskerierhvervet, dvs. at private kan handle fiskerilicensen.

Landsstyremanden i fiskerianliggender Jacob Vestergaard, Folkeflokken, mener, at det er nødvendigt at ændre lovgivning drastisk.

-Vi gør det, så fiskerierhvervet kan udvikle sig på samme måde som rundt omkring os, siger Jacob Vestergaard til Kringvarp Føroya. Han henviser til, at ingen andre lande har kvoteauktioner.

Bakker helt tilbage

Høgni Hoydal, som var landsstyremand for fiskeri i forrige landsstyre og som arkitekt bag fiskerireformen, er alt andet end glad for de ændringer, som nu er varslet.

Fiskerireformen byggede på, at folket ejede rigdommen i havet og nye aktører skulle have mulighed for at komme til. For at landskassen skulle få mere ud af fiskeriet, blev en del af kvoterne solgt på auktion. Fiskerilicensen blev forkortet fra 12 til 8 år. Tanken var, at havde man licensen i 12 år, var det nærmest umuligt for andre at komme til.

Der blev også sat en stopper for, at man frit kunne købe og sælge fiskerilicenser. Når man ikke brugte sin licens længere, så faldt den tilbage til landet, som kunne sælge det til en anden.

Høgni Hoydal er ikke i tvivl om, at man med ændringerne er tilbage i det gamle spor.

-Nu lige før jul skal alt dette rulles helt tilbage med forslaget, som koalitionen har fremsat, siger Høgni Hoydal.

Fordel for udlændinge

En anden del, som Høgni Hoydal er utilfreds med, er, at udlændinge skal kunne eje i de færøske skibe. I fiskerireformen var det ellers vedtaget, at over nogle år skulle den mulighed være borte for udlændinge.

-Det hele bliver nu lavet til 12-årige fiskerilicenser og givet til dem, som har det hele i forvejen. Disse licenser kan så købes og sælges til virksomheder og enkeltpersoner, som udlændige ejer, siger Høgni Hoydal.

Hængepartier og manglende enighed

Det er kun to år siden, at fiskerireformen blev vedtaget. Der blev lavet en del kompromiser for at få den gennemført. Nu tyder alt på, at den bliver ændret igen.

I nuværende koalitionen har der også været uenigheder, men nu synes det som om, at man har fundet en fælles løsning.

I koalitionspartiet Sambandspartiet har nogle politikere fremhævet, at det er uheldigt, at et bredt flertal i lagtinget ikke bakker op om ændringerne.

Nu ser det ud til, at den nye fiskerilov bliver vedtaget med det mindste flertal.

En af de politikere, som ønsker et bredere flertal, er Johan Dahl fra Sambandspartiet og tidligere erhvervsminister. Han har udtalt, at der kan være fare for, at loven bliver ændret igen, når man ikke har et bredt flertal.

Johan Dahl er næstformand i erhvervsudvalget. Ifølge udvalgsbetænkningen er det ikke muligt at få andre partier med.

-Repræsentanterne for koalitionen har arbejdet for at få bred enighed på tværs af koalitionen og oppositionen, men er desværre ikke lykkedes, står der i udvalgsbetænkningen.

Men selv om man i koalitionen er blevet enig, så er der nogle løse ender, men man har købt sig nogen tid til at løse de problemer.

Det fremgår også af udvalgsbetænkningen skal arbejde med at fastsætte en ressourcerente. Det er en ordning, hvor fiskerne betaler alt efter fangstmængden. Den ordning har været gældende i nogle år, men nu skal man lave en, som passer bedre til den nye lovgivning. Sidste år fik man 300 millioner i landskassen.

Dertil skal der også laves særlige skatteregler, som omhandler salg af licenser og aktier af fiskerilicenser. Disse regler skal træde i kraft senest 31. marts 2020. Forslaget om ny fiskerilovgivning kommer til 2. behandling torsdag 19. december. 

Artiklen er også blevet bragt på sermitsiaq.ag.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer