Færøsk by på charmeoffensiv i Rusland

Færøernes næststørste by, Klaksvík, er blevet venskabsby med Pushkinsky, som er en bydel i Sankt Petersborg. Byerne skal samarbejde om erhverv, kultur og idræt.

Borgmesteren i Klaksvík, Jógvan Skorheim, og Vladimir Omelnitski, borgmester i Pushkinsky i Sankt Petersborg, underskrev aftalen 29. januar. 

-Aftalen er især tænkt som en forbindelse til en af de største markeder, som flere erhvervsvirksomheder i kommunen har. Dette kan åbne nye muligheder, og det kan også blive lettere at kommunikere med myndigheder, når nye muligheder opstår, siger Jógvan Skorheim ifølge kommunens hjemmeside.

Rusland et stort marked

Færøerne har eksporteret fisk til Rusland siden 1950´erne, og indenfor de seneste år at eksporten er vokset kraftigt. 

Jógvan Skorheim oplyste på et møde de russiske myndigheder i Sankt Petersborg, at 35 procent af al import af fisk i Rusland kommer fra Færøerne. 

En stor del af importen fra Færøerne bliver losset i Sankt Petersborg, inden den bliver fragtet til andre dele af Rusland. Klaksvík er en af de store fiskerbyer på Færøerne, og en betydelig del af fisken fra Færøerne kommer fra Klaksvík.

Færøernes eksport til Rusland har i de senere år ligget mellem to og tre milliarder kroner. 

Ifølge Færøernes Statisk var Færøernes samlede eksport fra november 2018 til december 2019 9,5 milliarder kroner. Det er 1,5 milliard mere end året før. 

Store muligheder

Hákun J. Djurhuus er Færøernes repræsentant i Rusland. Han er til dagligt placeret i Moskva, men han har været til stede under mødet mellem repræsentanter fra Klaksvík og Pushkinsky. 

Han ser store muligheder i aftalen om, at byerne bliver venskabsbyer. 

-Det at Klaksvík underskriver en venskabsbyaftale med Sankt Petersborg. Det er en betydningsfuld samarbejdspartner, fordi hele eksporten går denne vej, og det passer utroligt godt med den hensigtserklæring, som landsstyret har lavet med den Euroasiatiske Økonomiske Union, siger Hákun J. Djurhuus til netmediet Nordlysid.fo

Den Euroasiatiske Økonomiske Union består af Rusland, Kasakhstan, Armenien, Hviderusland og Kirgistan. 

Det færøske landsstyre, som sad med magten fra 2015 til 2019, underskrev i august 2018 en hensigtserklæring om at lave en frihandelsaftale med den Euroasiatiske Økonomiske Union.

Mange fiskerimesser og konferencer om Arktisk bliver afholdt i Sankt Petersborg.

-Det giver store muligheder for øget samhandel, siger Hákun J. Djurhuus til Nordlysid.fo.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer