Jens-Kjeld Jensen fra Nólsoy opfordrer til samarbejde i Vestnorden om bekæmpelse af invasive arter. Foto: Claus Djørup.
Nordisk Råds Miljøpris 2020 går til naturentusiast Jens-Kjeld Jensen, som bor på Færøerne. Han vinder prisen for sit arbejde med at studere og formidle biodiversiteten på Færøerne.
Det kom helt bag på Jens-Kjeld Jensen, at han skulle vinde prisen, som i år blev overrakt på en digital prisuddeling, fordi den planlagte prisfest i Island var aflyst på grund af covid-19.
Med fem bøger og over 500 artikler, heraf mere end 200 videnskabelige og populærvidenskabelige, har Jens-Kjeld Jensen sat fokus på mangfoldigheden i den færøske natur. Så meget, at han også er æresdoktor ved Færøernes universitet.
-At blive udnævnt som vinder blandt så mange dygtige folk i samme gruppe er fantastisk. Jeg har fået stor hjælp fra den færøske befolkning. Hvis jeg ikke havde fået den store opbakning, så havde jeg aldrig kunne lave de her artikler, sagde Jens-Kjeld Jensen i sin takketale.
En ægte ildsjæl
Nordisk Råd kalder ham en naturentusiast og en ægte ildsjæl, som har indsamlet viden og beskrevet alt fra lopper, mus, og fugle til fossiler, svampe og buske i de færøske fjelde.
-Som selvlært forsker og formidler har han i bøger og hundredvis af videnskabelige og populærvidenskabelige artikler oplyst færinger og fagfolk, og når det har været nødvendigt, har han advaret mod den trussel, som invasive arter og indgreb i naturen udgør mod den skrøbelige færøske natur, lyder juryens begrundelse.
Her fremhæves, at prismodtageren har samarbejdet med naturforskere over hele verden og været med til at kortlægge over 350 nye arter på Færøerne.
-Jens-Kjeld Jensens bidrag til forståelsen og bevarelsen af mangfoldigheden i den færøske natur er uvurderlig, og han er et forbilledligt eksempel på, hvor meget en ægte ildsjæl kan udrette for en mere rig natur, lyder det videre i begrundelsen.
Fuglemanden
Jens-Kjeld Jensen har ikke en naturfaglig uddannelse, men er uddannet som kok. Han har lavet undersøgelser på Færøerne i over 40 år. De seneste 45 år er han groet fast på den lille ø Nólsoy med omkring 200 beboere, der ligger 20 minutters sejlads fra hovedstaden Thorshavn.
Et turistskilt på havnen viser vej til „Bird Man“ – fuglemanden. Hvis man har en fugl stående, så er den sikkert udstoppet af Jens-Kjeld Jensen. Hans stue rummer alt hvad den færøske fuglefauna byder på.
Engang vrimlede det med tusindvis søpapegøjer (lunde) ude på øens stejle fjeldside. Jens-Kjeld Jensen – også kendt som „Fuglemanden“ – ærgrer sig over, at han ikke tog billeder i tide af lundekolonien for 40 år siden, før det blev for sent. Det var jo så almindeligt, at det var hverdag …
Søpapegøjers tobis ædt af makrel
I dag er der et dusin reder på den 30 meter høje klippeskrænt på nordspidsen af Nólsoy. De få søpapegøjer søger føde et halvt dusin kilometer ude på havet og lander adræt på den lodrette klippe. Normalt er ungerne flyvefærdige efter 41-42 dage, men det trækker ud, når føden er knap. Efter 72 dage opgiver forældreparret.
Få unger overlever. Der er for få tobis.
Jens-Kjeld Jensen giver et sikkert svar på lundernes tilbagegang. Det mest sandsynlige er havets temperaturstigning, som får de pelagiske fisk til at migrere. Farvandet omkring Færøerne er blevet mindst én grad varmere. Tobisen er ikke nødvendigvis søgt væk eller overfisket. Den er spist af makrel.
Plastic og gødning
Hjemme i stuen fyldt med udstoppede dyr åbner han nogle petriskåle. De indeholder plastic fra fuglemaver.
Færøerne har også et gylleproblem. Det er affald fra laksefarmene, som sprøjtes ud over markerne, og affaldets indhold undersøges ikke.
Der er også biogasanlæg på vej på Færøerne. Det betyder kunstgødning med for meget nitrat til den færøske jord. Jens -Kjeld Jensen forudser, at i løbet af få år er det slut med udbringning, og det kan ikke eksporteres.
Hidtil er det kun udbragt på indmark, dvs. opdyrket jord. Hvis man hælder det ud i udemarken, hvor fårene går, så vil det fuldstændig omdanne den færøske natur, advarer han.
Det ændrer sammensætningen af flora og fauna, og invasive arter breder sig.
Samarbejd om invasive arter
Jens-Kjeld Jensens store interesse er de invasive arter, som han mener de nordiske lande bør gøre meget for, at naturen ikke bliver forstyrret af.
Han bruger den nordiske miljøpris til at anbefale især de vestnordiske lande – Grønland, Island, Færøerne og Norge – at samarbejde om bekæmpelse af invasive planter, så at de bliver stoppet ved grænsen if ikke importeres.
Hans oplistning af invasive arter omfatter to hvepsearter, der kom ind med materialer til det nationale fodboldstadion. Det er en trussel mod de lokale blomsterfluer, der bestøver blomster. Til gengæld bestøver hvepsene fuchsia, der spreder sig langt ud i fjeldene.
Løvefod og følsom er andre invasive planter på Færøerne, og den japanske pileurt er såmænd også begyndt at brede sig.
-Man gør ingenting, konstaterede Jens-Kjeld Jensen i en samtale for et år siden.
Efterlyser naturbeskyttelseslov
-En færing går i baglås, hvis man foreslår at frede lunderne, fordi ingen skal komme udefra og bestemme, hvad der skal ske her på Færøerne.
Færøerne har ikke en samlet naturlov. Fredninger og jagtrestriktioner bestemmes lokalt. Der er dog fremsat forslag til en naturværnslov, men det skete så sent, at det ikke nåede at blive behandlet af lagtinget inden valget i 2019.
Der burde være en rammelov for fredning af f.eks. lunde, så det ikke skulle op i lagtinget .
-Alt på Færøerne burde fredes, indtil man vidste, hvad der var.
Lofoten, som ofte kan sammenlignes med Færøerne, er bestanden af lunde faldet 80 procent siden 1979, vurderer Jens-Kjeld Jensen,
-Jeg er helt sikker på, at det er akkurat det samme her, at der er 20 % er tilbage i forhold til midt-1970’erne, og de er stadig ikke blevet fredet.
Manglende overblik over naturen
Færinger har heller ikke et grundlæggende overblik over deres egen natur, for man har ikke afsat penge til at undersøge det før nu. Eksempelvis ved man ikke, hvor mange lunder, der er. Det betyder, at der heller er et grundlag for lovgivning, regulering og fredning.
-Det er ikke for at prale, men næsten alle videnskabelige artikler om færøsk natur i de sidste 30-40 år er noget, jeg har lavet. Biologerne har ikke mulighed for at skrive artikler. Jeg har skrevet over 200 videnskabelige artikler.
Det er en nøgtern konstatering fra et beskedent menneske, som elsker naturen.
Jens-Kjeld Jensens univers står åbent på hjemmesiden Jenskjeld.info.
Facebook kommentarer