For første gang har Færøerne og Storbritannien indgået en fiskeriaftale. Desuden har landene lavet en aftale om et strategisk samarbejde på fiskeriområdet.
Aftalen blev underskrevet i København 8. februar efter flere forhandlingsrunder. Fiskeriaftalen for 2022 gælder bundfisk og fastlægger, hvor meget landene kan fiske i hinandens farvande.
Der er ikke tale om store mængder. Færøerne kan fiske 3160 ton af forskellige fiskearter, dog med en option på at forhandle om at fiske 1600 ton mere af kuller.
Storbritannien kan til gengæld fiske 3060 ton bundfisk i færøsk farvand.
Selv om aftalen ikke omfatter store mængder, så er landsstyremanden glad for aftalen.
– Dagen er ikke kun historisk, men vil også stå som et vartegn i samarbejdet mellem Færøerne og Storbritannien. Landene møder fremtiden med et tættere samarbejde på fiskeriområdet, og det kan have en afsmittende effekt i forbindelsen mellem landene, siger landsstyremand for fiskerianliggender Árni Skaale, Folkeflokken.
Ingen aftale om pelagisk kvote
I forlængelse af forhandlingerne i København har kyststaterne også forhandlet om makrelkvoterne for 2022.
Landsstyremanden for fiskeri har ikke store forventninger til, at kyststaterne bliver enige om kvotefordelingen i 2022.
Han siger, at der en forventning om, at man i 2023 når til enighed. Det vil sige kyststaterne vil fastsætte deres egen kvote i år.
Den internationale fiskeorganisation ICES har kritiseret kyststaterne at fiske for meget, og at fiskeriet ikke er bæredygtigt. I 2021 var kvoterne for makrel, sild og blåhvilling henholdsvis 41 %, 35 % og 25 % større end ICES anbefalede. Sidste år var der ikke nogen aftale mellem kyststaterne for makrel.
Næste forhandlingsrunde vil foregå i London i midten af marts, oplyser Árni Skaale.
Storbritannien er blevet selvstændig kyststat efter Brexit.
Facebook kommentarer