En militær radar på Færøerne kan ikke både overvåge fly og skibe. Det fastslår forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen som et bidrag til den færøske diskussion, hvor man også diskuterer anvendelse af radaren til civile formål.
I et radioprogram 26. januar i Kringvarp Føroya (Færøernes public-service station) diskuterede fire politikere, som alle sidder i lagtingets udlandsudvalg, en mulig militær radar på Færøerne.
Nærmest samstemmende sagde de, at lagtinget ved for lidt om omstændighederne omkring en mulig opstilling og hvad en radar kan. Indtil nu har der kun været kontakt mellem forsvarsministeren Trine Bramsen, Socialdemokratiet, og landsstyremanden for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, Miðflokkurin.
Jenis av Rana har sagt, at han først nu har fået tilstrækkeligt med information, som han kan gå videre med til resten af landsstyret og lagtinget. Danmark vil helst sætte en radar op i fuld overensstemmelse med Færøerne.
Skibsovervågning
En del af diskussionen har været, hvorvidt en radar en radar kan bruges til civile formål, blandt andet til at overvåge skibstrafik, udover flytrafik.
Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen kan den ikke bruges til begge dele.
– Det er en luftrums- eller overvågningsradar. Den kan ikke se fiskefartøjer. Den radar, som tidligere stod på Sornfelli, var det en typisk langtrækkende overvågningsradar, der kunne afsøge luftrummet. Det er formentlig også sådan en type radar, man kigger på igen, fordi der er behov for at kontrollere luftrummet omkring Færøerne, siger Hans Peter Michaelsen.
Kan kun rumme den ene teknologi
Trine Bramsen sagde på et samråd 10. december sidste år, at radararen ikke kan bruges til fiskerikontrol.
Årsagen er, at teknologien ikke er den samme i havovervågningsradar og en luftrumsradar, siger Hans Peter Michaelsen, som har arbejdet over 30 år i flyvevåbnet, heraf to år på Færøerne, og som forsvarsanalytiker.
– En radar, som skal kigge på fly og luftrum, skal helst ikke have for mange refleksioner nede fra havet. Den skal gerne kunne se langt ud over radarhorisonten, dvs. ud over havets horisont. Det er to forskellige teknologier. Skal man se på fiskefartøjer, så er det en anden type radarteknologi, siger Hans Peter Michaelsen.
Der findes ikke en radar, som kan rumme begge teknologier. Hvis man har et ønske på Færøerne om at kunne overvåge fiskefartøjer, så er det muligt at sætte en mindre havovervågningsradar op ved siden af en militær radar. Den løsning er blevet brugt i Danmark, påpeger han.
Overvågningshul omkring Færøerne
Forsvarsanalytikeren kan godt forstå, at NATO har et ønske om at lukke hullet omkring Færøerne. Island, Norge og Storbritannien har alle god radarovervågning, men de kan dog ikke observere, hvad foregår i færøsk område.
Sidste år var der tvivl om russiske kampfly havde været inde over færøsk område. Forsvarsministeriet kan ikke sige, om de reelt har fløjet over færøsk territorium.
– Det er ikke den kolde krig i dag, men vi er i en sikkerhedspolitisk situation, hvor der er et vist spændingsniveau og man gerne vil holde øje med hinanden. Set med mine øjne er det vigtigt, at man kan få en radar igen, så man ved hvad der foregår. Men det er en diskussion mellem Danmark og Færøerne, siger Hans Peter Michaelsen.
Radar er ikke oprustning
Christian Juhl fra Enhedslisten har tidligere kritiseret planerne om at opsætte en militær radar på Færøerne, fordi det kan fortolkes som militær oprustning. Det synspunkt er Hans Peter Michaelsen ikke enig i.
– Hvis man ikke ved, hvad der foregår, så kan man hellere ikke gøre indsigelser, hvis nogen flyver ind over ens område. Så en radar bliver normalt ikke betragtet som militær optrapning. Det bliver betragtet som helt almindelig nødvendig del af en suveræn nation, siger Hans Peter Michaelsen.
Facebook kommentarer