Man kan ikke længere skelne imellem sikkerheds- og erhvervspolitik. Det er blevet en udfordring for Danmark, Grønland og Færøerne. Det bliver i højere grad nødvendigt at skelne mellem, hvem landene i rigsfællesskabet handler med, siger Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær for tænketanken Atlantsammenslutningen.
I en debat om kritisk infrastruktur, som Altinget arrangerede sammen med Telegiganten Huawei, var diskussionen, hvem kan man købe kritisk infrastruktur fra.
– For nogle år siden ville vi have gået efter det billigste eller det bedste produkt. Men over de sidste par år, accelereret fra Ruslands angreb på Krim i 2014, er erhvervspolitik i højere grad blevet sikkerhedspolitik. Det er en udfordring hos alle i rigsfællesskabet for sige, hvem er fjender og hvem er venner, siger Lars Bangert Struwe til Det Færøske Nyhedsbureau.
Skelne mellem venner og fjender
Generalsekretæren deltog i debatten sammen med en række politikere, eksperter indenfor telekommunikation og repræsentanter for Dansk Industri.
Lars Bangert Struwe siger, at stormagtsrivaliseringen gør, at der bliver rejst større krav om at identificere, hvem er vores fjende og hvem er vores venner. Det vil sige, hvem skal man samarbejde med og i hvilken forbindelse – og hvis man træder stormagterne over tæerne, kan det få konsekvenser.
– Hvis vi handler med de forkerte, om jeg så må sige, så risikerer vi, at de andre fravælger os eller lægger embargo på os. Eller generer os på den ene eller anden måde, siger Lars Bangert Struwe.
Kritisk infrastruktur blevet et våben
Digitaliseringen er blevet en del af sikkerhedspolitik, fordi man kan tænde og slukke for ting via nettet, og dermed kan man bruge teknologien som et våben. Det kan eksempelvis være vandforsyninger eller hospitaler, man slukker for.
Vi bliver mere afhængige af telenettet og især 5G, er derfor telenettet blevet en del af kritisk infrastruktur.
– 5G bekræfter, at vi bliver for alvor afhængige, fordi i 5G er det ikke kun vores telefoner, men vores lyssignaler, robotter, biler osv. Vi får 5G ind i alt. Det betyder, at vores afhængighed gør os meget sårbare, hvis 5G-nettet ikke virker, siger Torben Rune, som har konsulentvirksomheden Teleanalyse.
Objektive kriterier
Det færøske teleselskab Føroya Tele står foran en beslutning om leverandør af 5G-nettet. Det færøske selskab har allerede testet 5G-nettet med Huawei, men en afgørelse trækker ud.
Det sker især efter at det er kommet frem, at den kinesiske ambassade har holdt møder med det færøske landsstyre, og hvor Berlingske Tidende kunne afsløre, at landsstyret ikke fik nogen handelsaftale med Kina, hvis Føroya Tele ikke vælger Huawei.
Berlingske har også afsløret, at Huawei har sendt flere breve til danske statsministre for at lægge pres på at få en aftale.
Nu vil den danske regering lave en ny lovgivning, hvor leverandører af kritisk infrastruktur skal opfylde nogle objektive kriterier. Lovgivningen skal også laves i samarbejde med Grønland og Færøerne, fordi telekommunikation bliver en del af sikkerhedspolitikken.
Derfor kan man forvente, at Føroya Tele næppe træffer afgørelse om leverandør til 5G-nettet, inden lovgivningen er på plads, selv om Færøerne har hjemtaget området.
Flere leverandører til 5G
Flere lande har fravalgt Huawei, fordi man mener, at den kinesiske stat og telegiganten har for tætte forbindelser. Man vil have en teknologileverandør, man kan stole på.
Ifølge Torben Rune så kan flere leverandører godt arbejde sammen om at bygge et 5G-net.
– I nogle dele af 5G-nettet kan man have flere leverandører. Man kan også have leverandører, som ikke betragtes som vores venner eller specielt sikre. Fordi standarderne og metoden man bruger til at bygge de her systemer op med sikrer per design, at der ikke kan ske fejl, siger Torben Rune.
Når det gælder selve kernen, eller ‘core’ som det også bliver kaldt, er det en anden sag. Corenetværket er den, som taler med din telefon. Ham som sidder inde i kernen, han har fat i din telefon. Han ser den trafik, du sender ud af telefonen.
Derfor bør man vælge en operatør, man kan stole på.
-Den er kritisk, fordi hvis der sker ulykker der eller nogen misbruger det, har man adgang til alt, siger Torben Rune.
Afviser spionage
Huaweis direktør i Norden og for de baltiske lande, Kenneth Frederiksen, tager godt imod diskussionen om kritisk infrastruktur. Han har heller ikke noget imod de objektive kriterier, som regeringen vil opstille, så længe man holder sig til teknologien.
– Med de kriterier sætter nogle rammevilkår op, hvor man sikrer, at de komponenter som kommer ind i kritisk infrastruktur, opfylder en del krav. Hvis objektive krav forenkler den diskussion, hvor selskabet har sit hovedkvarter, så forenkler man ting og ikke har en objektiv kriterieliste, siger Kenneth Frederiksen.
Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har i medierne anklaget Huawei for at spionere for den kinesiske stat. Kenneth Frederiksen efterlyser beviser for påstanden. Han mener, at Danmark ikke opnår den målsætning, man har sat sig, hvis man fravælger Huawei af denne årsag.
Han siger, at færinger ikke skal føle sig utrygge ved at Huawei spionerer på Færøerne.
– Vi har overhovedet ikke den forretningside, at vi skal opbygge en infrastruktur for at spionere vores kunder. Vi leverer trygge og gode og avancerede løsninger til vores slutbruger, som kan være med til at gøre brugeroplevelsen endnu bedre og som Færøerne kommer til at drage stor nytte af, siger Kenneth Frederiksen.
Fælles linje i EU og i rigsfællesskabet
Martin Lidegaard (R), som er formand for Udenrigspolitisk Nævn og tidligere udenrigsminister, siger at man ikke skal blande generel handel med varer og investeringer i kritisk infrastruktur sammen.
Man bør stadig kunne have en stor og global frihandel, men man skal definere, hvem man vil dele følsomme oplysninger sammen med.
– Jeg er stærk tilhænger af, at Europa sammen definerer, hvad der er kritisk infrastruktur, og hvilke lande kan vi føle os sikre at samarbejde med, siger Martin Lidegaard.
Og så er det vigtigt, at der er enighed i rigsfællesskabet om, hvilken sikkerhedspolitik man lægger for dagen.
– Det vil jeg synes klart var det bedste. Til gengæld synes jeg også, at man skylder Grønland og Færøerne at tage dem med på råd og diskuterer tingene med dem. Ligesom jeg går ind for en fælles europæisk linje på dette område, går jeg også ind for en fælles linje i rigsfællesskabet, siger Martin Lidegaard.
Facebook kommentarer