Tyrkisk toldmur fjernes for færøske fisk

Den færøske landsstyremand i udenrigsanliggender Poul Michelsen (F) og syv færøske virksomheder har været på erhvervsfremstød i Tyrkiet.

Færøerne skrev i 2014 under en frihandelsaftale med Tyrkiet, men ikke før august 2017 blev den sat i kraft. I den forbindelse har landsstyremanden i udenrigs- og handelsanliggender Poul Michelsen været på besøg i Tyrkiet.

Han har på rejsen haft møde med den tyrkiske økonomi- og handelsminister Nihat Zeybecki. De er enige om, at der er grundlag for samhandel mellem Færøerne og Tyrkiet og at begge lande kan få gavn af samarbejdet.

– Det er vigtigt at holde de politiske forbindelse ved lige, når aftalen er trådt i kraft. Det skaber interesse for Færøerne og færøsk eksport. Vi kan også være med til at sikre, at udfordringer som kommer til overfladen kan løses hurtigt, siger Poul Michelsen.

Lovende marked
Poul Michelsen stod i spidsen for erhvervsfremstødet i Istanbul med syv færøske virksomheder. Fem ud af de syv virksomheder har med fiskeindustrien at gøre, deriblandt er Færøernes største laksevirksomhed Bakkafrost. De to sidste er den færøske mejeriforening MBM og et færøsk bilværksted.

– Vi mærker en konkret interesse for færøske varer. Der har ikke været samhandel mellem Færøerne og Tyrkiet, fordi den høje toldafgift har været en hindring. Men nu får færøske varer toldfri adgang, og der er gode muligheder at danne forbindelse mellem Færøerne og Tyrkiet, siger Poul Michelsen.

Poul Michelsen har på rejsen orienteret om fremgangen i den færøske økonomi, og at det tyrkiske marked er godt ben at støtte sig til for det færøske erhvervsliv.

– Jeg har stor tiltro til, at Tyrkiet med sine 80 millioner indbyggere kan blive en betydningsfuld handelspartner for Færøerne, siger Poul Michelsen.

Der har været undtagelsestilstand i Tyrkiet siden 2016 efter et kupforsøg. Landsstyremanden siger, at han håber at undtagelsestilstanden snart bliver ophævet, og det vil fremme demokratiet og fremskridt.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer