Antallet af flypassagerer til Færøerne vokser

En vækst i antallet af flypassagerer får Atlantic Airways til at ændre sin strategi. Det færøske flyselskab satser på et større fly i stedet for et lille fly.

30.000 flere flypassagerer fløj med Atlantic Airways i 2015 i forhold til 2014. Det er en vækst på 13 procent i antallet af flypassagerer. I år har væksten være otte procent i forhold til samme tidspunkt i 2015.

Den store vækst i antallet af flypassagerer har fået Atlantic Airways til at se bort fra dele af strategien, som blev lagt for et par år siden. Da Magni Arge forlod direktørstolen, overtog Jørgen Holme midlertidig. Han lagde en ny strategi for Atlantic Airways. Den indebar blandt andet, at Atlantic Airways skulle flyve med to Airbus fly, og et mindre fly skulle passe ruterne til Norge og Island.

 

Men væksten i antallet har fået Atlantic Airways på andre tanker.

-Der er brug for tre store fly for at levere en god service. Væksten på hjemmemarkedet medfører, at vi holder fast i at bruge tre Airbus fly og går bort fra planerne om at købe et mindre fly til NORD-ruterne, siger Jóhanna á Bergi, som blev direktør i Atlantic Airways efter Jørgen Holme.

 

Nyt fly til december

Atlantic Airways har to Airbus 319 fly og det nye fly er af typen Airbus 320. Det nye fly kan tages i brug i december.

Airbusflyene er udstyret med RNP teknologi. Der er tale om GPS-baseret teknologi, som er kombineret med ILS system i lufthavne. Det er et præcist instrument til både landing og take off, og det har medført højere regularitet og færre forsinkelser.

På grund af teknologien er flyene også interessante for andre rejsebureauer at leje, oplyser Atlantic Airways.

 

Udlejning i lavsæsonen

I lavsæsonen er der ikke brug for alle tre flyene på samme måde, som i højsæsonen. Derfor vil Atlantic Airways udleje den overskudskapacitet, der er i lavsæsonen.

-Udlejningen af fly skal koordineres nøje, så det ikke forstyrrer ruteflyvningen. En international godkendelse øger om mulighederne for gode lejekontrakter, siger Jóhanna á Bergi.

Direktøren henviser til IOSA-godkendelsen, som er en international godkendelse på lejemarkedet, som kan åbne dørene for mere struktureret lejeaktivitet ved siden af ruteflyvningen.

Artiklen er også blevet bragt i Sermitsiaq.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer