EU-kommissionen får på et af de næste fiskeriministermøder mandat til forhandlinger med det grønlandske landsstyre og den danske regering om fornyelse af partnerskabsaftalen om fiskeri og tilhørende protokoller.
– Forhandlingerne skal snart i gang. Aftalen med Grønland er den fiskeripartnerskabsaftale, der har størst betydning for dansk fiskeri og hele rigsfællesskabet, erklærede fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S), da han kort omtalte sagen i europaudvalget fredag 11. oktober.
Aftalen fra 2006 udløber ved udgangen af 2020. Det samme gælder protokollen, som trådte i kraft 1. januar 2016.
Den næste aftale skal opdateres med den generelle principper for bæredygtige partnerskabsaftaler, som ligger i EU’s grundforordning om den fælles fiskeripolitik fra 2013.
Aftalen handler om dels mængder for EU-fartøjers fangst af bl.a. torsk, rødfisk, hellefisk og rejer i Grønland, dels den finansielle modydelse til Grønland.
Den nuværende aftale gælder torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, lodde og skolæst, som fiskes af fartøjer fra Danmark, Tyskland, Estland, Polen, Litauen, Frankrig, Spanien, Sverige, Irland og det snart eksmedlemsland Storbritannien.
Brexit gør UK til tredjeland og selvstændig kyststat
Den britiske exit vender op og ned på forhandlingerne om fiskeri i Nordatlanten.
Storbritannien bliver en selvstændig kyststat og modpart til EU, Norge, Færøerne, Island og Rusland.
EU-fiskeskippere ikke mindst danske risikerer at blive forment adgang til britisk farvand fra og med 1. november.
Længere fisketogter
Danske havfiskerne ser derfor mod nord og ønsker at overtage fiskeri efter andre arter, som briterne har ved Grønland.
I dag opererer en enkelt dansk rejekutter ved Grønland med grønlandske besætningsmedlemmer, og hovedparten af fangsten landes i Grønland, fremgår det af fødevareministeriets politikernotat.
Der har været lukke for adgang til loddefiskeri de senere år. Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) mener, at det skyldes Grønlands aftale med Norge og Island.
EU-forrang på bekostning af UK og Færøerne
EU-kommissionen forsøger at sikre danske og andre EU-skippere en fortrinsstilling til grønlandske fisk.
Grønland stilles nemlig over for et krav om forrang til EU-fartøjer til at fiske på overskuddet af fiskeriressourcer.
Det vil betyde, at skippere fra Island, Norge, Færøerne, Storbritannien og andre tredjelande først lades ind, når EU-fartøjer er færdige.
Næsten fuld udnyttelser af kvoter
En evaluering viser, at EU-medlemsstaternes kvoteudnyttelse efter udveksling med Norge og Færøerne var 96 % til 98 % i 2016-2018.
Evalueringsrapporten indeholder en underforstået kritik af Grønland for at gøre ligesom EU og såmænd Mogens Jensen selv, nemlig at sætte nogle kvoter højere end anbefalet af den fiskeribiologiske rådgivning. I samme europaudvalgsmøde voterede de parlamentariske støttepartier mod højere kvoter end anbefalet for bl.a. Østersøtorsk, men fiskeriministeren fik dog mandatet hevet indenbords med hjælp af de borgerlgie partier.
Værn mod rovfiskeri
Den ny partnerskabsaftale og protokol vil som det første fastslå et hovedprincip om, at der alene må fiskes på et overskud.
EU’s oplæg indeholder en forsikring om, at der tages behørigt hensyn til de videnskabelige udtalelser og de relevante regionale forvaltningsplaner for at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri, der udelukkende vil være rettet mod overskudsressourcer.
Der tages hensyn til de lokale fiskersamfunds levebrød og interesser.
Endelig – og det er en generelt for EU-aftaler- indføres en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menneskerettigheder og demokratiske principper
120 mio. kr. årligt
Grønland modtager i kraft af den nuværende fiskeriprotokol omkring 120 millioner kroner årligt 2016-2020 som finansiel modydelse fra EU.
Beløbet kan justeres op og ned alt efter ændringer i fiskerimulighederne.
Facebook kommentarer