Færøerne forventer stort overskud på finansloven

Trods stort overskud på finansloven så afviser landsstyret Nationalbankens anbefaling om udskydelse af investeringer.

Det færøske finanslovforslag for 2018 viser et overskud på 408 millioner kroner. Det er det største overskud i 16 år. Fremgangen skyldes specielt de gode tider i pelagiske erhverv og inden opdræt af laks. Dertil er er der stor vækst i byggebranchen og i turismen.

– Det kan påvirke vores økonomi i den forkerte retning, hvis en eller flere af disse omstændigheder forandres. Når det går så godt, kræver det ekstra forsigtig økonomisk styring, siger landsstyremand i finansanliggender, Kristina Háfoss fra Tjóðveldi/Republikanerne.

Vil ikke udskyde investeringer
Fremlæggelsen fredag skete få dage efter Nationalbankens advarsel til Færøerne om, at der er risiko for  overophedning af den færøske økonomi. Nationalbanken anbefaler at dels udskyde investeringer, dels samarbejde med kommunerne om at nedsætte deres underskud.

Kristina Háfoss afviste på pressemødet at udskyde investeringer næste år. I stedet har alle ministerierne gennemgået deres område for at se, hvor der kan spares.

– Investeringerne fylder kun syv procent af finansloven. Den store besparelse skal findes i driften, så vi sætter ikke noget i gang, som vil have store omkostninger på driftsplan, siger Kristina Háfoss.

Væksten i den offentlige drift bliver 1,9 procent, som ikke er specielt meget, fremhævede Kristina Háfoss.

– Det er nødvendigt at holde driftsomkostningerne nede, mens vi har medvind, fastslår Kristina Háfoss.

Afdrager gæld
To tredjedele af landskassens overskud skal bruges til at betale gæld tilbage, og den sidste tredjedel på 144 millioner kroner skal sættes i Búskapargrunnin (økonomisk reservefond), blev påbegyndt sidste år.

Reservefonden vil komme op 193 millioner kroner i 2018.

– Jeg glæder mig over, at vi nærmer os et selvstændigt, solidarisk og tidssvarende Færøerne. Samtidig polstrer vi vores økonomi til fremtiden med større overskud og lav vækst i driften, siger Kristina Háfoss.

Til sammenligning forventer landsstyret, at overskuddet i 2017 bliver 205 millioner kroner. Det opvejer ikke helt kommunernes underskud, som Nationalbanken sætter til  226 millioner kroner i år.

Oppositionen kritiserer udgiftsvækst
Landsstyret har lavet en aftale med det lille oppositionsparti Sjálvstýri (Selvstyret) om finanslovsforslaget.

De store oppositionspartier – Sambandspartiet og Folkeflokken – mener, at koalitionen træder for hårdt på speederen.

– Man vil ikke lovgive om, at kommunerne skal holde tilbage med investeringerne, og så skruer man selv det hele op og vil gøre alt på en gang, siger Bárður Nielsen formand for Sambandspartiet til Kringvarp Føroya.

Formanden for Folkeflokken, Jørgen Niclasen, siger, at driften vokser alt for meget. Tallene, som viser en vækst på 1,9 procent, hænger ikke sammen.

– Den reelle vækst er 2,2 procent, og dermed øges udgifterne med over 400 millioner i to år. Det går ikke, siger Jørgen Niclasen.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer