Færøerne og Island forhandler ny rammeaftale

Island og Færøerne er blevet enige om fiskeriaftalen for 2018. Landsstyremanden i fiskerianliggende Høgni Hoydal (T) havde håbet på en bedre aftale.

Året startede med en uenighed mellem Island og Færøerne om fiskeriet efter lodde. Aftalen var gældende til 30. april 2018, men den blev opsagt og der kunne hellere ikke opnås enighed om de resterende fiskekvoter, som går på kalenderåret.

Efter flere forhandlingsmøder indgik Island og Færøerne tirsdag (30. januar) en aftale, som er gældende for resten af 2018. Dermed ophæves Islands midlertidige forbud i begyndelsen af januar mod færøsk loddefiskeri ved Island.

– Uoverensstemmelserne var store før jul, og det vigtigste for os var nu, at færøske skibe igen kunne fiske i islandsk farvand, siger Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya.

Mere lodde til højpriskonsum
Det er små justeringer som er lavet i forbindelse med den nye aftale. Det ses i aftalen, som det færøske fiskeridepartement har offentliggjort.

Færøerne har haft ønske om at kunne bruge en større del af lodden til menneskeføde, som giver en bedre pris end det, som bliver lavet om til foder.

På det områder får færøske skibe to dage mere, hvor skibene kan producere lodde til human konsum. Samlet er loddekvoten fem procent af totalkvoten, dog ikke mere end 25.000 ton.

Færøerne beholder andelen af bundfiskekvoten i islandsk farvand, og Island får samme makrelkvote i færøsk farvand. Til gengæld mister Island sildekvoten på 2000 ton.

Høgni Hoydal havde gerne set, at Island ikke satte så store krav i forhold til, hvordan lodden skal produceres. Men det var nødvendigt at lave en aftale nu.

– Vi gjort det som er muligt for nogenlunde at beholde status quo i 2018, siger Høgni Hoydal.

Kaj
Færøerne og Island er enige om straks at gå i gang med forhandlinger om en ny rammeaftale mellem landene.

I aftalen skal fiskerisamarbejdet mellem Island og Færøernes fiskerirettigheder tages op til ny diskussion. Forhandlingerne skal være færdige inden 1. september i år.

– En rammeaftale vil indeholde alle dele, som indgår i samarbejdet, også de handelsmæssige begrænsninger. De har været uløste de seneste 10 år. Jeg må sige det ligeud, jeg forventer vanskelige forhandlinger, siger Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer