Færøerne vil tjene penge på øget skibstrafik i Arktis

Skibstrafikken omkring Færøerne er vokset, og den vil vokse endnu mere i takt med, at interessen for Arktis vokser. Det vil Færøerne udnytte og tjene penge på, sagde færøernes lagmand Aksel V. Johannesen på konferencen Arctic Circle i Reykjavik.

Kaj Joensen
Færøerne skal være synlig i Arktis, så Færøerne og det færøske erhvervsliv kan få som mest ud af mulighederne at tilbyde sin ekspertise og service.


Det var Aksel V. Johannesens budskab, da han sammen med Sjúrður Skaale, folketingsmedlem, og Hákun Djurhuus, direktør i El-selskabet SEV, holdt et oplæg i Hørpan i Reykjavik.

– Landsstyrets målsætning er at føre en mere aktiv udenrigspolitik i denne valgperiode. Vi vil udnytte mulighederne i det arktiske samarbejde. Som en del af Arktis har Færøerne de samme udfordringer som andre arktiske nationer med mange og grundlæggende forandringer, sagde Aksel V. Johannesen.

– Forandringerne kan medføre store muligheder for færøsk erhvervsliv. Mulighederne skal udnyttes bedre. Skibstrafikken omkring Færøerne vokset de senere år, og hvis vi handler på den rigtige måde, er der stor mulighed for færøsk erhvervsliv og færøske havne at skabe arbejdsplads og indtægter med at levere skibene service, fortsatte lagmanden.

Isfrie ruter giver muligheder
At isen smelter omkring Nordpolen giver muligheder. Flere skibe vil benytte sig af Nordvest- og Nordøstpassagen. Også olieindustrien ser muligheder for olieboringer i det arktiske område.

Færøerne har bevist på det seneste, at man kan servicere store skibe og boreplatforme, fremhævede Sjúrður Skaale.

Sidste år blev den store boreplatform West Hercules repareret på Færøerne. En færøsk virksomhed, Mest, stod for arbejdet.

– Det var som svendeprøve for os, som vi bestod, og derfor er vi ikke blege for at tilbyde vores kompetencer til erhvervslivet med større sikkerhed end før, sagde Sjúrður Skaale.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer