Færøsk finanslov uden coronareserver

Finanslovsforslaget for 2021 forsøger at vise en færøsk økonomi, der allerede er på vej op igen efter dykket i begyndelsen af koronakrisen. Finanslandsstyremand Jørgen Niclasen, Folkeflokken, indrømmer, at forslaget for næste år ikke tager højde for eventuelle udgifter i forbindelse med korona.

Underskuddet i færøske finanslovforslag for næste år er 172 millioner kroner, oplyste landsstyremanden for finansanliggender på et pressemøde onsdag 30. september.

Det har i flere år været gode tider på Færøerne, så det er ikke sjovt at skulle præsentere et underskud på finansloven, når væksten har været så stor de senere år. Landsstyremanden var alligevel optimistisk.

2020-underskud en halv milliard

Som mange andre steder har koronakrisen ramt økonomien, og Færøerne er ingen undtagelse, men allerede et halvt år efter krisens begyndelse forventes det, at økonomien vokser igen.

-Det Økonomiske Råd vurderede, at vi kunne få et underskud i år, som lå et sted mellem 800 millioner og 1,5 milliard kroner. I juni lød vurderingen, at underskuddet ville være mellem 500 og 800 millioner. Sandsynligvis vil det være omkring en halv milliard i år, siger Jørgen Niclasen.

Minusvækst omkring 6 %

Jørgen Niclasen lagde vægt på, at det er svært at komme med en endegyldig konklusion om, hvordan det går med økonomien, når koronaudbrud pludselig kan påvirke økonomien og som er svære at forudsige. Imidlertid er der tegn på, at økonomien allerede er på vej op igen efter et fald i foråret.

Det Økonomiske Råd og Færøerne Statistik har vurderet væksten i BNP til 10 procent i 2019, og den kan falde 5-7 procent i år. Næste år kan økonomien vokse 3-4 procent igen.

Beskæftigelsen faldt drastisk i marts, da koronakrisen brød ud. Nu er den på næsten samme niveau som samme tid sidste år.

– Vi er på vej op igen, siger Jørgen Niclasen. 

Finanslov uden korona

Tallene i finanslovforslaget for 2021 tager ikke højde for, hvordan covid-19 vil påvirke samfundet næste år. Der er ikke afsat penge til hjælpepakker eller til køb af en vaccine, hvis det skulle blive nødvendigt.

Landsstyret har dog optaget et lån på 1,6 milliard for at stå imod koronakrisen.

– Vi kan ikke gøre andet end at lave en finanslov ud fra det, som vi står i nu. Vi ved ikke, hvad der kommer, siger Jørgen Niclasen.

Forgænger kritiserer løs finanspolitik

Ikke uventet er oppositionen kritisk overfor flere punkter i finanslovsforslaget.

Landsstyrekvinden i finansanliggender i det tidligere landsstyre, Kristina Háfoss, Tjóðveldi, mener, at det siddende landsstyre bruger for mange penge på drift.

-Udgifterne til drift vokser voldsomt. Bare på et år er udgifterne steget med 6 procent, og det nuværende landsstyre vil bruge lige så mange penge på to år, som vi gjorde på fire år, siger Kristina Háfoss.

Facebooktwitter

Facebook kommentarer