Kongeriget vokser med areal svarende til det halve af Danmark

Folketinget har givet fuld støtte grænsedragningsaftalerne med hhv. Island og Norge vedrørende området nord for Færøerne. Dermed vokser rigsfællesskabet med 27.000 kvadratkilometer.

Behandlingen i folketinget har været en formalitet, men forud for den enstemmige vedtagelse af udenrigsministerens lovforslag 25. maj gik et langvarigt forløb og stort arbejde om at nå til enighed om kontinentalsokkelen nord for Færøerne.

Folketingsbeslutningen bygger på en aftale indgået i oktober 2019 mellem Danmark (inklusiv Færøerne), Island og Norge om fordelingen af havbunden uden for 200 sømil i området mellem Færøerne, Island og Norge.

– Aftalerne er et skoleeksempel på internationalt samarbejde. Sammen med færøske, norske og islandske kolleger har vi på fredelig vis forhandlet os frem til den maritime grænse mellem de tre stater. En aftale der udvider grænsen for kontinentalsoklen nord for Færøerne med et areal der svarer til Jylland, siger udenrigsminister Jeppe Kofod, Socialdemokratiet.

Rettigheder til ressourcer

Landene lavede en foreløbig aftale i 2006. FN har behandlet sagen og godkendt aftalen. Parterne har forhandlet videre, og nu kan det endelige punktum sættes.

Ifølge FN´s Havretskonvention får Færøerne, fordi Færøerne har overtaget sagsområderne, suveræne rettigheder til havbundens naturlige ressourcer. Dvs. olie, gas og andre mineraler samt visse levende ressourcer såsom krabber og muslinger.

Den færøske landsstyremand roste i 2019 samarbejdet med Danmark og måden, man fik aftalen i hus med de andre lande.

– Resultatet udspringer af et utroligt godt samarbejde på tværs af landegrænser og faggrænser, heriblandt landopmålere, korttegnere, diplomater og jurister. Dertil viser resultatet det gode og stærke faglige samarbejde mellem Danmark og Færøerne, siger Jenis av Rana, som er landsstyremand for udenrigsanliggender og formand for Miðflokkurin.

Godt samarbejde

Jeppe Kofod er glad for, at der kan findes en fredelig løsning, selvom der har været overlappende krav på kontinentalsoklen.

– I en tid med stigende stormagtsinteresser kan vi godt være stolte over, at de nordiske lande og rigsfællesskabet her går forrest og viser at diplomati er vejen frem, også når det gælder vanskelige spørgsmål som grænsedragninger, siger Jeppe Kofod. 

Facebooktwitter

Facebook kommentarer