Lagmanden: Forslaget om afskaffelse af folketingsmedlemmer uden praktisk betydning

Folketingsmedlemmerne bliver ikke afskaffet, selv om et flertal stemmer for i lagtinget, siger Færøernes lagmand

Det kommer ikke til at have nogen praktisk betydning, hvis et flertal i lagtinget stemmer ja til beslutningsforslaget om at afskaffe de to færøske folketingsmedlemmer.

Det erklærede lagmand Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) i et svar til Bárður Nielsen (Sambandspartiet) under en forespørgselsdebat i lagtinget.

– Bliver forslaget vedtaget, er det kun en programerklæring fra det siddende lagting om, hvad det politisk synes om at afskaffe folketingsmedlemmerne. Mandaterne bliver ikke afskaffet med forslaget, svarede Aksel V. Johannesen.

Kræver grundlovsændring

Lagtingets formand, Páll á Reynatúgvu (Tjóðveldi/Republikanerne), har fremsat beslutningsforslaget om at afskaffe folketingsmedlemmerne for Færøerne.

Landsstyret kan ikke føre beslutningsforslaget ud i livet, hvis det skulle blive vedtaget, fastslår Aksel V. Johannesen.

Det kan ikke lade sig gøre med normal lovgivning. Aksel V. Johannesen siger, efter at have undersøgt sagen på lagmandskontoret og i Danmark, at det kræver en grundlovsændring for at føre beslutningsforslaget ud i livet. Det kræver en folkeafstemning i hele riget.

– Når det ikke kan lade sige gøre afskaffe mandaterne med normal lov, bliver der ikke gjort mere ved sagen, om forslaget skulle blive vedtaget, sagde Aksel V. Johannesen i lagtinget.

Sambandspartiet: Løsrivelse ad bagdøren

Bárður Nielsen, der stillede spørgsmålet til lagmanden, er meget kritisk over forslaget, som lagtingsformanden Páll á Reynatúgvu (Tjóðveldi) har fremsat.

Bárður Nielsen vurderer, at der sagtens kan være et flertal for forslaget. Selv om det juridisk ikke kan realiseres, kan Tjóðveldi få vind i sejlene i forbindelse med løsrivelsesdebatten.

– Om vi i lagtinget vedtager forslaget, så har Tjóðveldi vundet en storsejr. Det er det første skridt at løsrive sig igennem bagdøren. Jeg ved ikke, om det slutter med det. Lagmanden henviste til, at det kræver det en grundlovsændring og en folkeafstemning. Forslaget er starten på løsrivelse fra Danmark, og lagtingsformanden ved, at dette er det første skridt, siger Bárður Nielsen.

Lagmanden: Næppe flertal for forslaget

Aksel V. Johannesen er dog ikke bange for, at forslaget vil opløse rigsfællesskabet, fordi det er ikke muligt med dette forslag at afskaffe folketingsmedlemmerne.

Han forventer heller ikke, at der er et flertal for forslaget.

– Det bliver ikke så let at tælle op til 17, som Bárður Nielsen gør det til. Men er der et flertal, så skal partierne som virkelig mener det, enten gå til valg på at forlade rigsfællesskabet eller overbevise den danske regering om at lave en folkeafstemning om at ændre grundloven, siger Aksel V. Johannesen.

Færingerne skal til lagtingsvalg senest den 31. august.

Tjóðveldi: Færøerne skal ikke vælge dansk statsminister

Páll á Reynatúgvu mener, at de færøske folketingsmedlemmer har fået en underlig rolle i dansk politik. De kan være udslagsgivende for, hvem bliver statsminister i Danmark, og at de lovgiver om forhold for borgere i et andet land.

Han siger også, at hvis Færøerne har behov for at blive repræsenteret i Danmark, så er det en opgave for den Færøske Repræsentation i København og ikke opgaven for to tilfældige folketingsmedlemmer fra Færøerne, siger lagtingsformanden.

Forslaget skal behandles 27. marts.





Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer