Lagmanden: Politisk vilje større end den juridiske

Det går langsomt for Færøerne at få større beføjelser på udenrigsområdet. Det må lagmand Aksel V. Johannesen, Javnaðarflokkurin, erkende efter det årlige januar møde med statsministeren.

Det er ikke politik, men jura, der i øjeblikket hindrer, at Færøerne får større beføjelser på udenrigsområdet. Det er Aksel V. Johannesens konklusion efter et møde med statsminister Lars Løkke Rasmusen i København 22. januar.

Gentagne gange har Færøerne ytret ønske om større beføjelser, men en løsning er ikke lige rundt om hjørnet.

– Politisk fra dansk side er vilje til, at vi repræsenterer vores egne interesser. Også fordi de kan se, at der kan være sager, hvor der er konflikter som er uheldige, da interesserne er forskellige. Ikke kun mellem Færøerne og Danmark, men også Færøerne og Grønland i visse tilfælde. Men det er svært at løse, når jura er involveret, og derfor er man ikke kommet i mål, men jeg håber det kan lade sig gøre, siger Aksel V. Johannesen.

Grundloven står i vejen

Færøerne har i dag store råderum med at lave frihandelsaftaler og fiskeriaftaler med andre lande, men når det gælder organisationer, hvor alle tre landene i rigsfællesskabet er repræsenteret, taler riget med én stemme.

Det kan skabe gnidninger, mener Aksel V. Johannesen. Han siger, at fra en dansk synsvinkel er det grundloven, som er en hindring for større beføjelser på den internationale scene.

– Der er vi ikke helt enige i den fortolkning, siger Aksel V. Johannesen.

Arbejdsgruppe kørt fast

Efter det årlige januarmøde for et år siden sagde lagmanden optimistisk, at der var enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete bud på løsninger. De løsninger skulle diskuteres på rigsmødet sidste sommer på Færøerne.

Den tidsplan kom ikke til at holde. Arbejdsgruppen har holdt flere møder, men man har ikke fundet en konkret løsning.

Lagmanden erkender, at tidsplanen var meget optimistisk.

– Man havde forventet, at arbejdet kom til at være svært. Det er det altid, når det ikke kun er politikere, der skal tale overfor hinanden, men også når der er embedsmænd, fordi det har noget med jura at gøre, siger Aksel V. Johannesen.

Nordisk Råd trækker ud

Medlemskabet af Nordisk Råd er et eksempel på, hvor Færøerne gerne vil tale med egen stemme. Færøerne har forsøgt at blive selvstændigt medlem, men har foreløbigt opgivet det. For et år siden drøftede Lars Løkke Rasmussen og Aksel V. Johannesen muligheden for, at Færøerne kunne få noget, der minder om associeret medlemskab i Nordisk Råd.

Den løsning skal så præsenteres for de andre lande for at se, om de vil acceptere den.

Heller ikke på den front er man komme nærmere en løsning. Aksel V. Johannesen siger, at det er tvivlsomt om man kan nå at finde en løsning til næste samling i efteråret på grund af valg på Færøerne. Sidste dag for at afholde valg er 31. august.

Han fornemmer en politisk vilje at finde en løsning, men det er svært at finde ud af, hvad et associeret medlemskab indeholder.

– Det associerede medlemskab må have et reelt indhold, som gør at vi får nogle muligheder og rettigheder i Nordisk Råd, som vi ikke har i dag, siger lagmanden.

Artiklen er også bragt på sermitsiaq.ag.



Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer