De færøske republikanere gør klar til folketingsvalg. Forhåbentligt er det sidste gang færingerne skal til folketingsvalg, siger partiformand Høgni Hoydal.
Traditionelt kommer partierne, som stiller op til folketingsvalget på Færøerne, sent i gang med valgkampen, og denne gang er ingen undtagelse.
Tjóðveldi/Republikanerne fremlagde som det første parti sit valgprogram mandag 20. maj.
Sloganet til dette valg den 5. juni er: “Hvornår, om ikke nu. Hvem, om ikke os.”
Partiet fremfører, at Færøerne har aldrig haft bedre mulighed for at løsrive sig fra Danmark som nu.
– Det er forhåbentligt sidste gang, at færinger skal til folketingsvalg, sagde Høgni Hoydal, på pressemødet, hvor partiprogrammet blev lagt frem.
Opgangstider og overtagelser
Partiet har altid været et løsrivelsesparti, men det det virker som om, at Tjóðveldi vil sætte mere fokus på selvstændighedsspørgsmålet end de senere år.
– Vi er kommet så langt i at bygge en nation op, og så langt i selvstændighedsdebatten, at det kun mangler lidt i, at Færøerne kan blive en selvstændig nation, sagde Høgni Hoydal.
Det går godt på Færøerne, og der mangler ikke mange sagsområder, som Færøerne kan overtage. Derfor mener partiet, at tiden er moden at blive en selvstændig nation. Pladsen i folketinget skal bruges til at tale Færøernes sag om selvstændighed.
– Det eneste, en løsrivelsesmand kan gøre i folketinget, er at kræve, at disse rettigheder ikke skal ligge hos Danmark. De skal ligge på Færøerne, siger Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya.
Folketingsmedlem Magni Arge er blandt de 12 kandidater på Tjóðveldis liste.
Sambandspartiet ønsker mere albuerum på udenrigsområdet
Tjóðveldis modpol i færøsk politik, Sambandspartiet, der går ind for at bevare rigsfællesskabet, fremlagde sit valgprogram tirsdag 21. maj.
Bevarelse af rigsfællesskabet går også igen i deres valgkampagne, men samtidig er der også ønsker om flere kompetencer på udenrigsområdet, som ellers er dansk sagsområde.
– Vi har fuld bemyndigelse at lave handelsaftaler og på fiskeriområdet. Vi ønsker at udvide den hjemmel, som er i den udenrigspolitiske lov, siger Bárður Nielsen, formand for Sambandspartiet, til Kringvarp Føroya.
– I hjemmestyreloven, som var gældende før, kunne vi udvide, når tingene udviklede sig, men med den udenrigspolitiske lov blev defineret, hvad vi kan og hvad vi ikke kan, fortsætter Bárður Nielsen.
Den udenrigspolitiske lov trådte i kraft i 2005. Det har længe været et færøsk ønske om at udvide de udenrigspolitiske kompetencer. Det siddende landsstyre har også arbejdet på det.
Poul Michelsen, landsstyremand for udenrigsanliggender og formand for Framsókn, kritiserer i en udenrigspolitisk redegørelse til lagtinget, at Danmark ikke er villig til at udvide beføjelserne.
Facebook kommentarer