Store bøder til Sea Shepherd for at forstyrre grindefangst

Fem medlemmer af Sea Shepherd og organisationen selv får i alt 225.000 kroner i bøde for at forstyre grindefangst på Færøerne i den første dom, der afsiges efter grindelovens skærpelse

Fem medlemmer af Sea Shepherd fik fredag (7. august) i alt 125.000 kroner i bøde, da Retten på Færøerne afsagde dom i sagen om forstyrelse af to grindefangster. Fangsterne fandt sted den 24. juli.

Fire af de anholdte forstyrrede grindefangsten i den lille bygd Bø på Vágoy. To blev anholdt mens de var i en gummibåd. De fik 30.000 kroner i bøde.

De to andre forstyrrede fangsten, da de brød en afspærring og forsøgte at drive flokken ud igen. De fik henholdsvis 35.000 kroner og 25.000 kroner i bøde.

Senere samme aften blev en andet Sea Shepherd medlem anholdt i hovedstaden Thorshavn. Vedkommende fik 5000 kroner i bøde.

Dertil fik organisationen Sea Shepherd en bøde på 75.000 kroner. En gummibåd og radioudstyr er blevet beslaglagt, så tabet af det skal lægges oveni bøderne på tilsammen 200.000 kroner.

Dommen er den første siden grindeloven er blevet skærpet. Det færøske lagting har stemt for et forslag, der tillader større bøde og fængselsstraf op til to år, hvis man forstyrrer en grindefangst.

En bøde på 25.-35.000 kroner svarer til 14 dage i fængsel.

– Intentionen med grindeloven er at sikre, at kødet fra grindehvalerne bliver udnyttet efter reglerne. At forhindre grindefangst kan være farligt og folk kan være i fare, skriver lagmandskonteret i en kommentar.

Dommen er anket til Østre Landsret.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer