Landsstyret vil modtage flygtninge efter overtagelse af udlændingeområdet

Færøerne bør tage del i det internationale samfund og dermed også tage imod flygtninge, men er ikke parat til det endnu. Den holdning har Poul Michelsen, Framsókn, som blev udenrigsminister på Færøerne i september 2015.

– Jeg vil gøre det helt klart, at jeg mener, at vi bør tage imod flygtninge, siger Poul Michelsen i et svar på et lagtingsspørgsmål fra Kristina Clementsen, Tjóðveldi (Republikanerne). Hun ville vide, om udenrigsministeren arbejder med nogle konkrete planer om at tage imod flygtninge.

Men udenrigsministeren lægger også vægt på, at tiden ikke er den rette at tage imod flygtninge. Færøerne først skal overtage udlændingeområdet, før man begynder at snakke om at tage imod flygtninge.

Arbejdet med at overtage udlændingeområdet er begyndt. I efteråret blev integrationsminister Inger Støjbjerg og Poul Michelsen enige at forberede arbejdet med overtagelsen. Det arbejde bliver færdigt i løbet af foråret.

– Vi skal først og fremmest koncentrere os om at overtage sagsområdet på en fornuftig måde og i den forbindelse undersøge mulighederne for, hvordan Færøerne kan tage imod flygtninge, og om der er politisk flertal for det, siger Poul Michelsen.

Stor udfordring
Poul Michelsen siger, at det er en stor opgave og tage imod flygtninge og integrere dem i samfundet. Det vil det være for Færøerne ligesom alle andre samfund i verden.

– Men vi har en unik mulighed at lære fra de fejl, som vi ser andre steder, når det gælder integration. Vi har set hvad ikke fungerer og andre eksempler, hvor integrationen er lykkedes. Disse dyrekøbte erfaringer fra andre lande kan vi drage nytte af, sådan at vi tilpasser vores tjenester så fornuftigt som muligt og efter færøske forhold, erklærer Poul Michelsen.

Har før vakt heftig debat
Kaj Leo Holm Johannesen, forhenværende lagmand, sagde i nytårstalen for 2015, at Færøerne kunne tage imod 60 flygtningefamilier. Senere nedjusterede han tallet til 5-10 familier.

Efter et møde med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt i januar 2015 var beskeden imidlertid, at Færøerne ville vente til en aftale var fundet i forbindelse med Schengen-samarbejdet.

Det forrige landsstyre arbejdede også med at overtage udlændingeområdet, men det er uklart, hvordan Færøerne står i forhold til Schengen-samarbejdet, fordi Færøerne og Grønland er medlem via Danmark.

Det vakte stor debat på Færøerne, hvor blandt andet det daværende koalitionsparti Folkeflokken meldte ud, at de mente, det er bedre med hjælp på stedet end at flygtninge kommer til Færøerne.

Facebooktwitter
+ posts

Facebook kommentarer